BARF

BARF

Du er hvad du spiser – og det gælder naturligvis også din bedste ven. BARF er vores speciale & det er vores ansvar at du bliver vejledt korrekt. Så hvorfor ikke fodre med det mest naturlige kost, som de fra naturen er designet til at spise! Nemlig  råt kød + brusk + indmad + ben + grøntsager.

VÆK MED FYLD, BIPRODUKTER & UNØDIG KEMI

Drop sukkerroe pulp/trævl, savsmuld, majsmel, hvede, stivelses holdige produkter (hvide ris, kartofler, soya), animalske & vegetabilske biprodukter og dårlige olier. Smagsforstærker, tilsætningsstoffer som fremmer smag og holdbarhed, farvestoffer, som hundene ikke har brug for og konserveringsmidler (BHA bla. som er forbudt i menneskemad).

 

HVORFOR FODRE MED BARF?

Hunde er 99,8% skabt som ulve - ikke udenpå, men indeni og fysiologisk. Det vil sige den måde hvorpå foderet omsættes og den anatomiske opbygning af de indre organer, er lig med ulven. Hundenes fordøjelsessystem, er derfor skabt til at spise kød og en smule grønt & bær.

 

HVAD SKER DER NÅR HUNDEN SPISER BARF?

- et stærkere immunforsvar og optimal energi

- allergier og hudirritationer forsvinder

- hund/kat får et naturligt fedtlag i huden (lugter ikke af “hund”)

- optimal pigmentering - flot, klar og skinnende pels                      

- kraftige knogler, stærke kløer, elastisk væv

- harmonisk bygning - ikke for høj/lav bagi

- mindre afføring pga optimal optagelse af maden

- renere tænder - ingen dårlig ånde

- opnår korrekt og stabil vægt

- BARF indeholder 70% kødsaft - tørfoder kræver 4 x vandindtag.

 

INDKØB

Kødet findes i ” ready meals” med grønt, vitaminer & olie samt enkeltvis i fin og grofthakket. Portioner á 500 gr, 800 gr, 1 kg og 2 kg - alt er pakket og på frost.

 

ER DIN HUND KRÆSEN ELLER DØJER MED ON/OFF MAVE?

Hvis din hund ikke elsker dig 1000 gange mere når den får barf - har vi 100 % kød på dåse eller Ziwi peak (tørret kød i lam, okse, hjort) og de ELSKER det. Spørg - vi hjælper jer!

Vi oplever dagligt kunder, som kommer ind i butikken med "kræsne" hunde. Desperat bliver der proppet leverpostej, kogt kylling og supermarkeds vådfoder i tørfoderet. Men det kan give bagslag i form af tynd mave og allergi. Når folk går hjem med en pose kød, er det yderst sjældent at de ikke kommer igen. Og afføringen er hurtigt fast og fin.

 

DIN HUND BEHØVER IKKE VÆRE SYG FØR DU VÆLGER NATURLIG MAD

Hvis du er nysgerrig på naturlig mad til din hund / kat og ikke vil betale for ”fyld” ingredienser, anbefaler vi altid at læse varedeklarationen. Vi kan ikke garantere at din hund aldrig bliver syg! Men vi kan garantere at den får et sundt immunforsvar så chancen for at blive syg er minimal. Så hvorfor vente til hunden bliver syg i form af allergiske reaktioner, hud-pels- analkirtle-tandproblemer eller dårlig mave?

Vi ser dagligt at kunders dyrlæge besøg og medicin-udskrivningerne forsvinder i takt med foder skift.

 

HVOR KOMMER KØDET FRA?

Vores kød leveres fra det danske firma RigtigHundemad. Vi har besluttet kun at bruge en leverandør så vi kan holde et strengt øje med kvaliteten og besøge fabrikken i nordtyskland årligt. Det kød vi serverer for hundene, er udskæringer fra vores egen mad, som vi i disse overflodstider ikke selv gider spise, men som langtfra kan kaldes kødaffald.

 

GRØNTSAGER, VITAMINER, MINERALER & OLIER

Som tilskud, anbefaler vi et vitamin- og mineraltilskud, omega 3 & 6 olie (fisk/vegetabilsk) samt en lille mængde grøntsager (fibre/kulhydrater) så er vi helt sikre på, at din bedste ven får det, den har brug for i dagligdagen. Vi har naturligvis også færdige menuer, som indeholder det hele.

 

KØDETS OPRINDELSE

Det ligger os MEGET på sinde, at vores hunde ikke skal have det godt på andres bekostning – og er stor modstander af industridyr. Vi skal behandle dem ordentligt, mens de lever. BARF fra RigtigHundemad er ikke tilfældigt kød fra ukendte steder. Slagteriet ligger i Nord Tyskland som køber kød fra lokale slagterier og Sønderjylland som traditionelt er fritgående. Laks (opdræt) og hjort er dog fra Norge.

 

BEN UDVALG

Okse/kalv - oksebrystben, okseknæ, oksetværribben

Fjerkræ - kyllinge/kalkunhalse, kalkunskrog (bløde)

Lammeben - bløde (ribben & knogler)

Hesteben - fedtfattige (ribben & knogler)

Hjort - hårde med kød (ribben & knogler)